Tørdokken

Bassinet

Selve dokken er et langt, rektangulært bassin med kraftige vægge og bund, typisk af beton. Bunden skal kunne bære hele skibets vægt, når det står på blokkene, og væggene skal holde til trykket fra jorden og grundvandet udenfor, når dokken er tom. Langs kanten er der kraner, så værftet kan løfte materialer, propeller og maskindele til og fra skibet.

Porten

Ud mod havnen lukkes dokken med en port. Nogle porte er hængslede som en sluseport, andre er en flydeport: en stor stålkasse, der kan fyldes med vand, så den synker ned på plads foran åbningen, og tømmes, så den flyder væk igen. Når dokken er tømt, presser vandet udenfor porten fast mod dokkens kant, så den slutter tæt.

Pumperne

Store pumper suger vandet ud, når porten er lukket. Hvor lang tid det tager, afhænger af dokkens størrelse og pumpernes kapacitet. Når skibet skal ud igen, lukkes vandet ind gennem kanaler i dokken, indtil vandstanden er den samme som i havnen, og porten kan åbnes.

Kølblokke og dokplan

Skibet skal stå på et underlag, der passer til dets bund. Derfor stilles kølblokke op i dokkens midte, hvor skibets køl skal hvile, og ofte også kimingsblokke længere ude til siderne. Placeringen følger skibets dokplan, en tegning der viser, hvor bunden kan bære, og hvor der sidder ting som bundventiler, ekkolod og anoder, som blokkene ikke må stå på.

Når vandet pumpes ud, er dokningen et kritisk øjeblik. Skibet skal ligge præcist over blokkene, mens det sætter sig, og vægten fordeler sig på blokkene, efterhånden som vandet forsvinder. Derfor sker det langsomt og under opsyn.

Bygge- og reparationsdokker

Tørdokker bruges både til at reparere skibe og til at bygge nye. I en byggedok samles skibet i dokken, og når det er færdigt, fyldes dokken med vand, så skibet flyder op for første gang. Det er en anden metode end at bygge på en bedding og lade skibet glide i vandet ved en stabelafløbning.

Sammenlign med flydedokken